Om os
Vores mål er, at skabe en klinik hvor folk føler sig trygge i professionelle og hyggelige rammer.
I det første møde lægger vi vægt på at få en udførlig beskrivelse af problemstillingen gennem en dialog med dig som patient.
Mød dine behandlere
Sussi Skødebjerg Vedel
Autoriseret Osteopat M.D.O
Autoriseret fysioterapeut
Diplomuddannelse i børneosteopati
Indehaver
Jeg er født i 1978, og bor i Kundby med min mand og to børn (født i 2005 og 2009). Jeg har i mange år været aktiv håndboldspiller på divisionsniveau.
Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2003, og fik efterfølgende arbejde på en privatklinik, da det var den manuelle behandling, der havde min store interesse. Men i min behandling mødte jeg mange ubesvarede spørgsmål. Jeg havde behov for flere redskaber i min behandling, og i 2006 begyndte jeg at læse på den belgiske skole for osteopati. Her fik jeg et mere helhedsorienteret perspektiv på behandling af menneskekroppen, og blev bekræftet i, at problemet kan udspringe et helt andet sted, end der hvor symptomet er fremkommet.
Jeg blev færdig som osteopat i 2012, hvor jeg skrev speciale om babyer med refluxproblemer.
I perioden 2001-2011 arbejdede jeg som fysioterapeut på Klinik for fysioterapi v/Tomas Hviid i Svebølle.
I perioden 2011-2015 var jeg behandler i Manuel Medicinsk Klinik v. Michael Cohrt. Inden min ansættelse modtog jeg undervisning af Michael Cohrt.
2015-2022 var jeg medejer af Min Osteopat og arbejdede i Min Osteopat Kalundborg.
Siden juni 2022 er jeg nu ejer af Kalundborg Osteopati, hvor jeg dagligt behandler både babyer, børn og voksne.
Jeg har i 2017 og 2018 taget en kursusrække for uddannede osteopater vedrørende manuel behandling af patienter med fertilitetsproblemer, patienter med graviditetsrelaterede gener, nyfødte/babyer samt barnets motoriske udvikling – hvordan den fremmes, og hvad man som osteopat skal være opmærksom på, når man undersøger en baby eller et barn. Er der bestemte bevægelser barnet er udfordret på (fx nakke, ryg eller ekstremiteterne), skal det hjælpes evt. med manuel behandling eller øvelser, således at det bliver i stand til at udføre dette og følge sin motoriske udvikling.
I april 2023 færdiggjorde jeg en toårig diplomuddannelse i børneosteopati.
Jeg bestræber mig på konstant at opdatere min uddannelse med spændende kurser og efteruddannelse.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i klinikken.
Kenneth Lasse Hansen
Autoriseret Osteopat MSc M.D.O
Autoriseret fysioterapeut
Exam. Sportsfysioterapeut
Mikkel Rosendal Nielsen
Autoriseret Osteopat MSc M.D.O
Autoriseret fysioterapeut
Jeg er født i 1989 og bor med min familie i Holme-Olstrup.
Jeg har altid fundet stor glæde i at bevæge mig og har i mange år både dyrket og undervist i gymnastik. De sidste par år har det været på forælder-barn hold med, først min datter på 4 og nu også min søn på 2.
Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2016 fra university college Sjælland og har, på nær et enkelt år i Roskilde kommune, slået mine folder på en klinik i Køge-området.
I 2019 begyndte jeg på at studere Master of Science I osteopati på IAO – International Academy of Osteopathy. Det har lært mig at se kroppen som en integreret helhed og det har givet mig en bred vifte af værktøjer jeg kan bruge til at bringe mine patienter til et bedre udgangspunkt for bevægelse og sundhed.